Historie og fakta
Egum rideklub blev startet i 1973, da gården tilhørte Ruth og Gunnar Spindler. Den lille ridehal blev bygget i 1975, og første halvdel af den store ridehal blev bygget i 1982. Frem til 1983 var der både heste og grise på gården. I 1990 blev gården solgt til sønnen Jaques Spindler, og samme år blev den store ridehal forlænget med de sidste 20 meter, så den fik internationale mål.
I februar 2008 bliver der igen bygget. Nu handler det om endnu en ridehal med internationale mål og med plads til tilskuere. De ældste af staldene vil blive revet ned og nye stalde, som overholder den nye lov om hestehold vil blive bygget, og forventes at stå færdigt i slutningen af år 2008.
Læs mere om den nye lov om hestehold her.
I øjeblikket er der ca. 250 medlemmer i rideklubben, som mere eller mindre har deres daglige færd i klubben.
I menuen til venstre kan du finde langt flere fakta om vores klub.
Hvad kan Egum Rideklub tilbyde?
Undervisning i miniridning, som er for aldersgruppen 2-7 år, hvor børnene lærer at omgåes ponyerne og gennem leg lærer at holde balancen på ponyen, ponygames, som er en forholdsvis ny disciplin, hvor det gælder om at være behændig og hurtig med sin pony. Elevpony/hest undervisning, som henvender sig fra 7 år og opefter, undervisning ved vores ridelærere, som tager sig af holdtimer og enetimer. Herudover vil der løbende blive afholdt ryttermærke-kurser og "ponykørekort" til børn og forældre. Der bliver også afholdt stævner og mange andre sjove arrangementer. Hold øje med opslag i klubben og her på hjemmesiden. |