|
Som enhver anden lille pige elsker jeg heste, og jeg startede med at ride på Egum til miniridning, da jeg var 4 år på en sød elevpony, der hed Tarzan Junior (Tykke Tarzan). Senere red jeg på én der hed Dina, men hun kom hurtigt videre.
Jeg synes det var alt for lidt med en halv times ridning i ugen, og tit var ponyen jo sadlet op, når jeg kom og en anden pige skulle overtage den efter mig, og jeg syntes, det sjoveste foregik nede i stalden. Så heldigvis jeg kom til at ride på lille Junior, som jeg siden købte. Han er bare den mest nuttede pony i verden, men vi var ikke helt enige om, hvornår man må rulle sig i ridehallen…… hm, så jeg blev lidt bange for at ride på ham.
I januar 2009 fik jeg i stedet Coco, som er en super sød pony på 127 cm. Han er mørkebrun med sort man og hale. Jeg er rigtig glad for at ride på ham, og han er glad for både dressur og spring.
Indtil videre får jeg kun undervisning til miniridning, men når jeg bliver lidt bedre, kan det være, jeg kan få undervisning af Kasper. |