Muldeberg (Mulle) er en frisk pony fra 2001. Han er ca. 136cm. Muldeberg er det man kan kalde en stor tyk kat 2 vallak. Han er en rigtig bamse og er klassens klumpe dumpe. Han er sin egen på mange punkter, men er samtidig en rigtig charmerende pony. Mulde er for den mere rutinerede rytter, da han ind imellem har sin egen mening om, hvordan det der ridning skal klares. Muldeberg er ikke så god til dressur, da han ikke har bygningen til det, men han prøver så godt han nu er i stand til det. Til gengæld er springningen lige ham. Han ELSKER at springe og gør det også rigtig godt! Muldeberg er lidt anmasende i stalden, men man skal bare fortælle, hvem der bestemmer så er han med på den. Han kan også altid bestikkes med lidt mad. |